Skiftende svorne neoliberalistiske regeringer har i de sidste mange år skåret vores sundhedssystem til det triste nuværende forhold. År efter år måtte sundhedspersonale løbe hurtigere og behandle flere med færre kollegaer.
Man har i mange år uddannet og opdraget en hel generation i egoisme og tilskyndet den neoliberalistiske ideologi, og nu beklager man sig over, at nogle af de unge ikke lytter efter og ikke retter sig ind efter myndighedernes anbefalinger. Man glemmer helt, at man selv har opdraget dem til at være sig selv nærmest. Man har selv lært dem, at individets frihed er vigtigere end fællesskabets velfærd og velvære.
Endnu værre er det, når vi kigger på vores kriseforberedelse og krisehåndtering.
Vi har haft minimum fire måneder til at forberede os på den nuværende pandemi. Men nu viser det sig, at vi både mangler udstyr og værnemidler.
Offentligheden vil til nød tilgive og være forstående overfor den manglende reaktionsevne eller -vilje. Men befolkningen kan med rette forvente at få en ensartet og troværdig information og en tydelig kommunikation (hvor svært kan det være?).
Det viser sig, at de forskellige spindoktorer har fået frit spil.
Vi hører således sundhedsminister sige på et pressemøde, at han beklager for den manglende respons på tilbud om indkøb af testudstyr.
Nogle timer senere siger direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, at det ikke er det, vi har brug for.
Sådan kan vi blive ved. Den ene dag bliver der sagt, at børn må godt lege sammen, og den næste dag må de ikke.
Listen er lang. Men nu må krigen og forvirringen stoppe og folkesundheden prioriteres.
Blogger: