FORENEDE Danske Motorejere slog i Politiken 12.5. et slag for sine medlemmer. Organisationens juridiske konsulent Dennis Lange vil have flere parkeringshuse i København og leverer sa mtidig en kras kritik af kommunens forslag om at hæve prisen på en beboerlicens til op mod 833 kroner om måneden. Lange anerkender, at det kan være udmærket at se på, hvordan man kan mindske trængslen i København, men værktøjerne er forkerte ifølge FDM. Men hvad skal vi så gøre? VORES seneste erfaringer med betalingsparkering viser, at der kommer flere biler, når vi skaber bedre plads til dem. Hvis man ikke synes, at det er et problem i sig selv, så forestil dig, hvad der sker, når disse biler skal ud at køre på samme tid.
Trængslen øges, og fremkommeligheden forringes, og det er ikke til glæde for samfundet på nogen planer.
Samtidig viser beregninger, at samfundet sparer 1,62 kroner for hver kørte cykelkilometer i København i myldretiden set i forhold til, hvis turen slet ikke var foretaget.
Modsat er der øgede samfundsudgifter på 5,64 kroner per kørt kilometer i bil. De tal taler for sig selv. Flere biler og flere kørte kilometer i bil er ikke til glæde for samfundet. Jamen, så må kommunen jo udvide vejene, kan man høre FDM protestere for sig. Men det er heller ikke en løsning, for vi har ikke mere plads at tage af. Tværtimod skal vi prioritere de pladsbesparende transportmidler som cyklen og den kollektive trafik, som kræver langt mindre end de biler, der i myldretiden i gennemsnit hver transporterer 1,1 person.
VI SKAL gøre det mere attraktivt at benytte den kollektive transport ved at gøre den hurtigere og bedre, så særligt pendlerne dropper bilen, men det gælder også for københavnerne.
Dennis Lange peger på, at mange københavnere er afhængige af deres biler.
En analyse viser dog, at op mod hver fjerde bil i flere af brokvartererne holder stille mandag til fredag. Kan vi blive fri for disse biler, har vi allerede en hel del plads, vi kan bruge bedre til cykelstier, skybrudssikring og flere træer.
Pengene kan vi også bruge bedre. Seks potentielle parkeringshuse med samlet set 1.700 pladser har et prisskilt på 1,6 milliarder kroner.
Hvis de skal bringes til verden, sker det på bekostning af stærkt tiltrængte skoler, daginstitutioner og løft af udsatte byområder, og det kommer aldrig til at blive Enhedslistens politik. Samtidig har forvaltningen slået fast, at det ikke er en mulighed at bygge sig ud af problemerne.
Det er nødvendigt at skrue på knapper, som gør det mere træls at være bilist, hvis vi ønsker en sammenhængende og velfungerende by i fremtiden.
Det er jeg klar til. Det er nødvendigt med færre biler i byen.
Trykt i Politiken 22/5-18
Blogger: Født: 1980 Beskæftigelse: Teknik- og miljøborgmester Yndlingssted i København: Assistenskirkegården Visioner for København: Gennem 3 ½ år i Beskæftigelses- og integrationsudvalget har jeg set hvordan syge og arbejdsløse bliver behandlet. Myten om at kontanthjælp er en midlertidig ydelse skal aflives, så længe at syge borgere, der ikke kan få tildelt førtidspension eller et fleksjob, bliver parkeret på kontakthjælp. København skal være en by, hvor der er plads til de mange. Under 10% af københavnerne bruger bilen som primært transportmiddel. Ved at give mindre plads til bilerne kan vi give mere plads til dem der bruger byen mest – cykler, gåede og offentlig transport – samt flere pladser og grønne åndehuller. Lige før, jeg kom i borgerrepræsentationen for 3 ½ år siden, var jeg aktiv i gruppen ”Sikker Rantzausgade”, som kæmpede for af Danmarks farligste gade skulle blive mere sikker ved at give mere plads til dem der bruger gaden mest – de bløde trafikanter. København skal flytte beslutningerne udenfor rådhuset. Jeg har - før jeg kom i Borgerrepræsentationen - været aktiv i medborgerhusbestyrelser, bevar Sjællandsgade bad og andre dele af nærdemokratiet, hvor jeg har kæmpet for, at os der bruger byen og de kommunale institutioner, skal kunne bestemme over og styre de kommunale institutioner uden indblanding og topstyring fra politikerne. Det mener jeg stadig nu hvor jeg selv er blevet en af politikerne. Baggrund: Jeg har været næstformand for LAK (HF’ernes organisation), været cykelbud og tillidsrepræsentant for cykelbudene, og aktiv i SID - senere 3F - som jeg stadig har et meget tæt forhold til. Jeg er uddannet Arbejdsmiljøplanlægger på Teknologisk og Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse på Roskilde Universitet. Jeg arbejder nu på 7. år som lektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor jeg også på 6. år er tillidsrepræsentant for 60 kollegaer på Institut for Ledelse og Forvaltning. Jeg elsker at se fodbold bag målet i BK Frem med Paulis rødder, og har fulgt holdets op- og nedture fra københavnerserien til superligaen og tilbage igen. Min yndlingsfestival er Copenhell, fordi metalfans er de sødeste mennesker, der passer bedst på hinanden. Jeg er gift med Klaus, som jeg har været sammen med i 11 år, og løber om søndagen med Spartas løbeklub.
Jeg brænder for beskæftigelsesområdet i København. Jeg har gennem hele mit liv og uddannelse arbejde med fagbevægelsen. Jeg synes at kampen for ordentlig løn og ansættelsesforhold er super spændende og vigtig. Det gælder også arbejdsmiljøet for syge og arbejdsløse i kommunens beskæftigelsessystem.
Jeg flyttede til København som 20-årig og har boet på Vesterbro, eget en niendedel af et hus i Vanløse og har nu boet de sidste 10 år på Indre Nørrebro.