I København har vi netop underskrevet en bred budgetaftale. For at fremme den grønne omstilling er vi enige om, at det skal koste mere at parkere sin bil i byen. En væsentlig prisstigning skal blandt andet få flere københavnere til at overveje, om de med fordel i stedet kan gøre brug af delebilsordninger, som typisk erstatter fem til ti private biler.
Det er under hver tredje husstand i København, der har bil til rådighed, og op mod hver fjerde bil holder stille mandag til fredag i brokvartererne. Det viser for mig, at det langtfra er alle københavnske børnefamilier, der er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen. I København cykler 62 pct. heldigvis til og fra arbejde og uddannelse, så langt størstedelen klarer sig fint med den tohjulede.
Jeg anerkender, at nogle kan have brug for en bil for at få hverdagen til at hænge sammen, men hvis vi vil den grønne omstilling, er vi nødt til at dreje på de håndtag, som får flest muligt over i de grønne transportmidler.
Ønsker man en garanteret parkeringsplads, er der private p-huse i byen, man kan gøre brug af. Det overrasker mig, at Konservatives Jakob Næsager mener, at det er kernevelfærd at sørge for parkeringspladser til spotpris. I andre sammenhænge bruger de Konservative vist ordet »opgavetyveri« om den slags. I Enhedslisten mener vi, at kommunen skal nøjes med at yde pasningsgaranti til børn og ikke til biler.
Næsager harcelerer over, at elbilejere i København nu skal betale hele 200 kroner om året for en beboerlicens. Lidt uforståeligt, for med den nye budgetaftale kan elbiler parkeres gratis i København.
Eneste ekstra fordel ved en beboerlicens er muligheden for at parkere i vores underjordiske parkeringsanlæg.
Parkeringspladser som koster op mod 1 million kroner pr. styk at etablere. I den sammenhæng er 200 kroner om året et ret symbolsk beløb i mine øjne. Men sådan ser de Konservative og Enhedslisten jo så forskelligt på, hvad chikane af bilister egentlig er.
Trykt i Berlingske 9/10-19
Blogger:
- Ninna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og MiljøudvalgetNinna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget
Født: 1980
Beskæftigelse: Teknik- og miljøborgmester
Yndlingssted i København: Assistenskirkegården
Visioner for København:
Jeg brænder for beskæftigelsesområdet i København. Jeg har gennem hele mit liv og uddannelse arbejde med fagbevægelsen. Jeg synes at kampen for ordentlig løn og ansættelsesforhold er super spændende og vigtig. Det gælder også arbejdsmiljøet for syge og arbejdsløse i kommunens beskæftigelsessystem.Gennem 3 ½ år i Beskæftigelses- og integrationsudvalget har jeg set hvordan syge og arbejdsløse bliver behandlet. Myten om at kontanthjælp er en midlertidig ydelse skal aflives, så længe at syge borgere, der ikke kan få tildelt førtidspension eller et fleksjob, bliver parkeret på kontakthjælp.
København skal være en by, hvor der er plads til de mange. Under 10% af københavnerne bruger bilen som primært transportmiddel. Ved at give mindre plads til bilerne kan vi give mere plads til dem der bruger byen mest – cykler, gåede og offentlig transport – samt flere pladser og grønne åndehuller. Lige før, jeg kom i borgerrepræsentationen for 3 ½ år siden, var jeg aktiv i gruppen ”Sikker Rantzausgade”, som kæmpede for af Danmarks farligste gade skulle blive mere sikker ved at give mere plads til dem der bruger gaden mest – de bløde trafikanter.
København skal flytte beslutningerne udenfor rådhuset. Jeg har - før jeg kom i Borgerrepræsentationen - været aktiv i medborgerhusbestyrelser, bevar Sjællandsgade bad og andre dele af nærdemokratiet, hvor jeg har kæmpet for, at os der bruger byen og de kommunale institutioner, skal kunne bestemme over og styre de kommunale institutioner uden indblanding og topstyring fra politikerne. Det mener jeg stadig nu hvor jeg selv er blevet en af politikerne.
Baggrund:
Jeg flyttede til København som 20-årig og har boet på Vesterbro, eget en niendedel af et hus i Vanløse og har nu boet de sidste 10 år på Indre Nørrebro.Jeg har været næstformand for LAK (HF’ernes organisation), været cykelbud og tillidsrepræsentant for cykelbudene, og aktiv i SID - senere 3F - som jeg stadig har et meget tæt forhold til.
Jeg er uddannet Arbejdsmiljøplanlægger på Teknologisk og Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse på Roskilde Universitet.
Jeg arbejder nu på 7. år som lektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor jeg også på 6. år er tillidsrepræsentant for 60 kollegaer på Institut for Ledelse og Forvaltning.
Jeg elsker at se fodbold bag målet i BK Frem med Paulis rødder, og har fulgt holdets op- og nedture fra københavnerserien til superligaen og tilbage igen. Min yndlingsfestival er Copenhell, fordi metalfans er de sødeste mennesker, der passer bedst på hinanden.
Jeg er gift med Klaus, som jeg har været sammen med i 11 år, og løber om søndagen med Spartas løbeklub.