FÆRRE BILER I BYEN SKAL INDFRI KØBENHAVNS AMBITIØSE CO2-DRØMME

København er nået langt med at få nedbragt CO2-udledningen, siden målet om CO2-neutralitet i 2025 blev sat i 2012, men nu rammer nye udfordringer projektet. Hvis man skal i mål med visionerne, skal det være mere besværligt at køre i bil, mener teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Københavns Kommune er endt i en paradoksal situation. For når resten af landets energi går fra sort til grøn hurtigere end ventet, betyder det, at København får sværere ved at nå sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Årsagen er, at byens investeringer i grøn energi får en mindre værdi, når resten af elnettet bliver grønt tidligere end forventet, og pludselig står kommunen nu med 430.000 tons CO2 i stedet for blot 200.000, som skal elimineres på 4½ år. Og det lægger et stort pres på politikerne, erkender Ninna Hedeager Olsen (EL):

– Vi er nået langt, når man ser på, hvor vi startede, men når vores grønne investeringer ikke længere har samme værdi som ventet i vores klimaplan, må vi se på, hvordan vi så indhenter den ekstra mængde CO2, som vi pludselig mangler at finde i vores regnskab. Planen er ambitiøs, og det bør være muligt at nå i mål, men det kræver, at vi som politikere tør tage grønne og modige beslutninger, som ikke vil være lige populære hos alle, siger Ninna Hedeager Olsen.

Politikerne skal i dag diskutere de næste skridt i planen for at nå målet i 2025, men på baggrund af den nye manko på 430.000 tons CO2 lægger Teknik- og Miljøforvaltningen allerede nu op til, at planen skal suppleres af et tillæg næste år. Det vil være nødvendigt for at indhente den øgede CO2-mængde, da udkastet til planen for 2021-2025 ikke har stor nok indvirkning.

Den nye status kommer samtidig med kommunens årlige Cykelredegørelse, som viser, at andelen af ture til arbejde og uddannelse på cykel er faldet fra 49 pct. sidste år til 44 pct. i år. Målet er at nå 50 pct. senest i 2025, og derfor er det på tide at gå mere drastisk til værks, mener Ninna Hedeager Olsen:

– Transportområdet vurderes at være den største kilde til CO2-udledning i København fra næste år. Derfor giver det god mening at fokusere indsatserne her. Hvis vi vil en grønnere fremtid, må vi gøre op med den nuværende indretning af byen. Det betyder, at hastighedsgrænsen bør sættes ned til 30 km/t i store dele af byen, og at København skal indrettes i trafikøer, hvor gennemkørsel ikke er mulig. Samtidig bør vi nedbringe antallet af parkeringspladser. Det vil gøre det mere besværligt at være bilist, og det er tilsyneladende nødvendigt, hvis vi skal have flyttet flere over i de grønne transportformer, så vi får nedbragt CO2-udledningen betragteligt, siger Ninna Hedeager Olsen.

De første indledende resultater af to mobilitetsanalyser bestilt af Københavns Kommune peger bl.a. på løsninger som ’grønne veje’, der er dedikeret til busser, elbiler og cykler på udvalgte strækninger, samt trafikøer. Konkret kan fx Jagtvej mellem Åboulevard og Nørrebrogade som et første skridt mod en større indsats etableres som elbil-, bus- og cykelgade. Forvaltningen foreslår, at de allerede igangsatte analyser skal udvides til at belyse virkemidler, der samlet set kan give en reduktion fra vejtrafikken på 175.000 ton CO₂ i 2025, hvilket svarer til knap halvdelen af CO₂-udledningerne fra vejtrafikken i 2018.

Indstillingen og roadmap kan findes her: https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/22062020/edoc-agenda/ae566011-ab73-48d2-9c23-4a0437492eff/2ffb9f6b-8f61-42c0-835e-3dc34d4569a8

Klimaplanen tager afsæt i CO₂-udledningen fra 2005, hvor København havde en CO₂-udledning på 2,3 millioner ton CO₂. I 2018 var udledningen nedbragt med ca. 50 procent til 1,2 millioner ton CO₂. Da Københavns indbyggertal er steget fra 2005-2018, betyder det, at udledningen pr. indbygger er faldet med 60 procent, fra fem ton CO₂ pr. københavner i 2005 til to ton CO₂ pr. københavner i 2018. Roadmap 2021-2025 til KBH2025 Klimaplanen indeholder 47 initiativer, der forventes at give en samlet reduktion på ca. 200.000 ton CO2 i 2025.

Stigningen i mankoen skyldes primært, at omstillingen af elnettet i hele Danmark er sket hurtigere end forventet i klimaplanen, hvilket betyder, at CO₂-effekten af den vedvarende energi København producerer, særligt fra vindmøller og kraftvarmeværker, ikke er så stor som tidligere antaget. Med andre ord fortrænger den grønne energi produceret i København mindre sort energi fra det danske elnet.

De største CO₂-reduktioner i Roadmap 2021-2025 kommer fra videreførte initiativer, særligt vedrørende etablering af vindmøller, omstilling af arbejdsmaskiner, nulemissionsbusser, omstilling af bygas, landstrøm til krydstogtskibe og bioforgasning af organisk affald. Vigtige nye initiativer i roadmappet er: konvertering af olieopvarmede bygninger, handlingsplan for etablering af store solcelleanlæg, etablering af bynær skovplantning og udvikling af klimauddannelse.

Hvad angår cyklens andel af alle ture til, fra og i København, uanset formål, var den 28% i 2019, som i 2018. Hermed lever cykelandelen op til målet i Kommuneplan 2019 om, at cyklen i 2025 skal stå for minimum 25 % af alle ture i 2025. Der cykles fortsat samlet 1,44 mio. km på hverdage, som i 2018.

Trods statistisk usikkerhed ved tallene bekræfter tendensen over en periode på 10 år, at cykelandelen både for alle ture, herunder ture til arbejde og uddannelse i København, er stigende, mens bilandelen er svagt faldende. Det samme gælder antallet af km kørt, hvor der nu cykles 19 % mere end i 2010, mens der køres 2 % mindre i bil.

Forvaltningen vurderer, at de seneste års investeringer i bedre cykelinfrastruktur og kollektiv transport har bidraget til, at biltrafikken har kunnet begrænses på trods af, at antallet af borgere er øget med 17 % og antallet af biler er øget med 27 % i samme periode.