Beslutningen på finansloven om af tildele 500 mio,- stigende til 1,6 milliarder I 2025, kan ikke sikre de anbefalede minimumsnormeringer og en genindførelse af det kvalitetsniveau med børnegruppernes størrelse og det antal af medarbejdere, som dem af os, der gik i børnehaver i 1970’erne oplevede i vores egen opvækst.
Når beløbet er fuldt indfaset svarer det – takket være den stigning i forældrebetalingen, som følger med – i runde tal til ca. 500 ekstra årsværk til de Københavnske institutioner. Afhængig af om der bliver flere pædagoger, pædagogiske assistenter eller medhjælpere.
Vi skal være ærlige over for borgerne og ikke love dem mirakler, som ikke er indfriet. Ikke endnu i hvert fald. Reelle minimumsnormeringer på 1 pædagogisk medarbejder til 3 vuggestuebørn eller til 6 børnehavebørn kommer til at kræve, at vi også finder væsentligt flere penge i de kommunale budgetter og samtidig får ret til at gennemføre et væsentligt serviceløft i kommunerne, som ikke er muligt inden for de rammer Christiansborgs budgetlove og kommuneaftalerne har givet hidtil.
Men det er et løft af området, og anvendt klogt kan det være med til at give nogle væsentlige kvalitetsforbedringer i København. Og det bedste skal ikke blive det godes værste fjende.
For Enhedslisten her på rådhuset, så handler hele denne diskussion grundlæggende om, hvordan vi kan løfte kvaliteten af institutionerne og forbedre børnenes trivsel og udviklingsmuligheder.
Mange ting spiller ind, når det handler om kvaliteten i dagtilbud – ledelsen, pædagogikken, personalekulturen, børnegruppens sammensætning, arbejdets tilrettelæggelse, samarbejdet med forældrene, indretningen, udearealerne osv. Men vi ved der er tre grundlæggende rammevilkår, som er helt afgørende for kvaliteten. Det er antallet af voksne, det er børnegruppernes størrelse, og det er personalets uddannelsesniveau.
Vi mangler pædagoger. Der bliver ikke uddannet nok i dag, og der er kamp om de dygtigste. Indtil vi får uddannet flere fra professionshøjskolerne, så mener vi derfor i Enhedslisten, at vi bør se på, at udvikle nye modeller i København. Det kunne f.eks. være ved at skele til ’teach first’-modellen, som vi kender fra skolerne, ved at udvikle en uddannelsesmodel, hvor vi i en årrække rekrutterer blandt dygtige medhjælpere i institutionerne, og sikrer dem et regulært uddannelsesløft, hvor de, samtidig med at de fortsat arbejder i institutionerne, får en egentlig pædagoguddannelse.
Vi har jo også en glimrende pædagogisk assistent uddannelse her i landet, men alt for mange pædagogiske assistenter har i dag svært ved at finde arbejde. Nok fordi de skal have mere i løn end en ufaglært medhjælper. Lad os dog arbejde for, at vi også får løftet medhjælpersiden ude på institutioner ved at få flere pædagogiske assistenter ind her.
Et andet greb vi bør se på er, hvordan vi kan få flere af vores pædagoger på deltid op på fuld tid. Bliver arbejdsbetingelserne bedre, så er det vores klare opfattelse, at flere medarbejdere vil have mod og lyst til flere timer. Her kan selv en mindre forbedring i antallet af voksne i dagligdagen – også selv om det er en ekstra medhjælper eller assistent – have en positiv betydning. Men der skal nok også andet og mere til. Vi bør overveje, om ikke pædagoger i København burde få mere tid til sparring, adgang til faglig supervision og en form for forberedelsestid til deres arbejde.
Selv en time ekstra til dette om ugen til pædagoger på fuld tid kunne betyde en kæmpe forskel. Især når det drejer sig om samarbejdet med forældre og omkring arbejdet med sårbare børn eller udsatte børn.
Bedre betingelser for at løfte de pædagogiske opgaver ville give gejst og arbejdslyst til flere. Det er en oplagt ting at se på til de kommende budgetforhandlinger, hvis I spørger os i Enhedslisten.
Blogger: