Viden om fortiden og historien er vigtig for både identitet og selvopfattelse. Det er vigtigt at videregive vores forhistorie og minder til næste generation og skabe forståelse for, hvordan mennesker har levet i fortiden. Kendskab til forhistorien er en nødvendig betingelse for, at vi selv forstår vores livsvilkår og hvordan vores samfunds udvikling er skabt. Forud for de gunstige levevilkår i det privilegerede samfund vi lever i nu, har der været en række af begivenheder og en udvikling på godt og ondt, der er forudsætningen for, at vi er her, hvor vi er nu.
Jeg kommer aldrig til at lege turist i mit eget land, men for ikke så lang tid havde jeg besøg af et familiemedlem fra udlandet, som kun var her ganske kort tid, og jeg skulle derfor fungere som hans guide. Han ville gerne have, at jeg skulle vise ham rundt i København. Vi tog en kanalrundfart med Stromma, hvor der var en professionel guide. Guiden fortæller os om de vigtige bygningsværker og skulpturer, vi passerer på turen. Vi ser Den lille havfrue og Amalienborg og hører historien bag den smukke arkitektur i København. Så kommer vi også forbi Queen Mary, der er en opsigtsvækkende skulptur, der er betydelig større end Den lille havfrue. Queen Mary, der med en sukkerrørsmachete i den ene hånd og en fakkel i den anden, troner langs søsiden tæt på Amalienborg. Statuen blev opsat sidste år og forestiller den sorte kvinde Mary Thomas, der er kendt som “Queen Mary”, og som stod som frontfigur for arbejderopstanden på De Dansk Vestindiske Øer i 1876. Senere sad hun sammen med tre andre kvinder i kvindefængslet på Christianshavn – fængslet for deres rolle i opstanden.
Guiden nævner ikke med et ord, hvem Queen Mary er, selv om skulpturen er stor og vi sejler ganske tæt på, mens hun har nævnt mange af de nye bygninger og også fortalt om de gamle bygningers funktion.
Efterfølgende spurgte jeg guiden om, hvorfor hun ikke har nævnt hvem Queen Mary var. Hun undskyldte og gav mig ret i, at det er en vigtig del af historien, der slet ikke bliver omtalt. De mere mørke og dunkle sider pakkes væk, så Danmark præsenteres som et skønmaleri af havfruer, arkitektoniske perler og royale bygningsværker. Når turisterne sidder mageligt på kanalrundfarten skal de ikke tage stilling til fortiden, de skal blot opleve den smukke København. Det mener jeg er en kæmpe fejl. For at forstå Danmark, vores fælles fortid og nutid, er det nødvendigt med et ret visende billede af fortiden. Vi skal også turde tale om det mørke, det grimme, det tabubelagte. Kolonitiden er en del af det mørke, der har skabt det Danmark, vi kender i dag. Vi skal ikke bagatellisere Danmarks rolle i udnyttelsen og undertrykkelsen af de koloniserede lande. Vi skal heller ikke glemme, at Danmark også var en part i slaveriet. Kun ved at anerkende og forstå vores fortid, kan vi hjælpe vores børn og de fremtidige generationer med at skabe en bedre fremtid og lære af fortidens synder.
Jeg kan tydeligt huske, da Queen Mary kom op foran det vestindiske pakhus på Toldgade 40 i København. Der var fuld opbakning fra både etniske minoriteter og majoriteter. For mig og mange andre danskere med afrikansk oprindelse betød det, at en del af vores forhistorie blev synliggjort. Der var en følelse af anderkendelse af, at vores historiske oplevelse af kolonitiden også havde vægt. Queen Mary er et symbol og en skamstøtte for noget af det værste mennesker har gjort mod mennesker, nemlig århundreders undertrykkelse og udnyttelse af afrikanere. Hvis man læser om den danske slavehandel fra ca. 1660 til 1848 ved man, at Danmark var med til at transportere omkring 111.000 afrikanere over Atlanten under umenneskelige forhold. Dette blev efterfulgt af århundreders tvangsarbejde, tortur og død på plantager i de danske kolonier. Vi ved alle, hvordan og på hvilket tidspunkt Frederiksstaden i København blev bygget, men de færreste tænker over, at de smukker bygninger hviler på ryggen af tusindvis af slavers umenneskelige liv og død. I 1700 tallet blev Danmark rigt på grund af slavers hårde arbejde i de Vestindiske sukkerplantager, som man tydeligt kan se på mange af de smukke bygninger i København, som man sejler forbi på kanalrundfarten. Udover det nævnte vestindiske pakhus, hvor statuen af Queen Mary er placeret, så er bl.a. Christian d. 7.’s Palæ på Amalienborg bygget for penge, der blev tjent på handlen med sukker. Og Nordeas nuværende hovedkvarter i Strandgade var oprindeligt et stort sukkerraffinaderi, hvor man forarbejdede råsukkeret fra De Vestindiske Øer.
Hvis vi skal lære af historien, er det nødvendigt at kende hele fortiden. København er nødt til at stå ved sin fortid, forstå den og bære den med ind i fremtiden. Det er på tide, at kolonihistorien får en større plads i Danmarkshistorien. Hvad med at vi i København får et museum over kolonitiden, hvor både turister, skolebørn og alle os andre kan lære at forstå, hvad vores kultur og samfund også bygger på? Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan tage på kanalrundfart med min familie, og guiden stolt fortæller om Queen Mary, der var en af de stærke kvinder, der turde at tage opgøret med den undertrykkende overmagt. For hun er også en del af vores fælles historie.
Trykt i Berlingske 21/4-2019
Blogger: