Mandag d. 17 juni afhold stredfortrædende teknik- og miljø borgmester en tale foran synagoen i Krystalgade. Anledningen var nedlæggelsen af 12 monumenter, de såkaldte snublesten, der er til minde om danske og statsløse jøder, der blev ofre for Holocaust.
Monumenterne er er en del af 74.000 andre mindesten, der er udført af den tyske kunstner Gunter Demnig. De placeres forskellige steder i byen, hvor ofrene havde bopæl, som en del af fælles kontinentalt mindesmærke.
Karina Vestergård Madsens tale til nedlæggelse af snublesten
Vores by er mange ting – et sted med liv, fordybelse, larm og ro. Men det er også et vartegn over historien.
København er formet af den tid, der er gået. De begivenheder, der er foregået. En tur rundt i vores by kan vise udvikling og nyt, og det kan vise dybe ar og traumatiske begivenheder. Nogle gange med en stor stentavle med tekst, andre gange skal man vide, hvad man leder efter.
I dag lægger vi en lille brik til vores fælles hukommelse. En huskeseddel over tider, som vi aldrig må se igen. En påmindelse om, hvor skrøbelig fred er.
Og selvom vi herhjemme er stolte over, at mange hjalp mennesker til at undslippe had og forfølgelse, så skal vi mindes om, at der stadig blev skabt meningsløs død i vores egen by.
Vi er en del af en ubehagelig fælles, europæisk historie, og den skal vi huske. For hvis vi glemmer den, så er der stor fare for, at vi gentager den. Jødeforfølgelsen og hadet mod jøder blev født af en dæmonisering af det fremmede. Af kultur, af religion, af mennesker.
Vi skal passe på, at vi ikke går i samme spor. At vi ikke bruger samme frygt for det fremmede i vores offentlige debat om flygtninge, muslimer, homoseksuelle og alt det, der ikke ligner folk, som de er flest. Jødeforfølgelsens historie minder os om, at frygten for det fremmede er det første skridt mod dæmoniseringen. Og at tonen i offentligheden hurtigt kan blive en glidebane. At vores ord kan sætte ondskab og had fri.
Der er nedlagt 70.000 sten i 24 europæiske lande, men i dag er første gang, at københavnske og danske gader bliver en del af fortællingen.
Vores by skal bære vores fælles historie. Og den skal bære både det gode og det onde.
Tak, fordi I hjælper København på vej. Tak, fordi I er med til at give vores by et vigtigt ar til vores fælles hukommelse.
For det er kun med de ar, at vi kan huske, hvad ondskab er – og hvordan ondskab skal bekæmpes.
Blogger: