Gyda Heding. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten. Medlem af Beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Ingen grund til udskamning af nyuddannede

Det er helt misforstået at skælde ud på nyuddannede ledige akademikere. Det mener Enhedslisten, der går i rette med Venstres beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning.

Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning (V) har i de senere dage rettet skytset mod nyuddannde ledige akademikere, som hun mener er dovne.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører Gyda Heding er helt uenig:

Det er ikke de lediges skyld, at der er mangel på job. Det er en politisk opgave at skabe flere jobs og bringe arbejdsløsheden ned. Det burde Cecilia Loning koncentrere sig om, siger hun og uddyber:

Der er ikke noget som ledige hellere vil end at komme i arbejde. De pisker sig selv i forvejen og derfor er der ingen grund til at man fra politisk hold uddeler mere skyld og skam.

Cecilia Loning mener ledige akademikere skal søge ufaglærte jobs. Men de jobs hænger heller ikke på træerne pointerer Gyda Heding:

– Coronakrisen har medført stigende arbejdsløshed særligt blandt kortuddannede. Vi ser mange nye ledige, der kommer fra lufthavnen og hotellerne. Så der er rift om de ufaglærte jobs og der kommer ikke flere af at akademikerne også søger dem, siger Gyda Heding