Ved kommunalvalget den 21. november 2017 fik Enhedslisten 18,4 % af stemmerne i København, hvilket blev til 11 pladser i Borgerrepræsentationen samt posten som Teknik- og miljøborgmester.
Vi har en række baggrundsgrupper for hvert udvalg, som bidrager til BR-medlemmernes arbejde. Medlemmer af Enhedslisten som er interesserede i at deltage i arbejdet, kan kontakte vores sekretariat for at blive sat i kontakt med grupperne.
- Alle
- Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
- Børne- og ungdomsudvalget
- Kultur- og Fritidsudvalget
- Økonomiudvalget
- Socialudvalget
- Sundheds- og Omsorgsudvalget
- Suppleanter
- Teknik- og Miljøudvalget
- Ninna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og MiljøudvalgetNinna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget
Født: 1980
Beskæftigelse: Teknik- og miljøborgmester
Yndlingssted i København: Assistenskirkegården
Visioner for København:
Jeg brænder for beskæftigelsesområdet i København. Jeg har gennem hele mit liv og uddannelse arbejde med fagbevægelsen. Jeg synes at kampen for ordentlig løn og ansættelsesforhold er super spændende og vigtig. Det gælder også arbejdsmiljøet for syge og arbejdsløse i kommunens beskæftigelsessystem.Gennem 3 ½ år i Beskæftigelses- og integrationsudvalget har jeg set hvordan syge og arbejdsløse bliver behandlet. Myten om at kontanthjælp er en midlertidig ydelse skal aflives, så længe at syge borgere, der ikke kan få tildelt førtidspension eller et fleksjob, bliver parkeret på kontakthjælp.
København skal være en by, hvor der er plads til de mange. Under 10% af københavnerne bruger bilen som primært transportmiddel. Ved at give mindre plads til bilerne kan vi give mere plads til dem der bruger byen mest – cykler, gåede og offentlig transport – samt flere pladser og grønne åndehuller. Lige før, jeg kom i borgerrepræsentationen for 3 ½ år siden, var jeg aktiv i gruppen ”Sikker Rantzausgade”, som kæmpede for af Danmarks farligste gade skulle blive mere sikker ved at give mere plads til dem der bruger gaden mest – de bløde trafikanter.
København skal flytte beslutningerne udenfor rådhuset. Jeg har - før jeg kom i Borgerrepræsentationen - været aktiv i medborgerhusbestyrelser, bevar Sjællandsgade bad og andre dele af nærdemokratiet, hvor jeg har kæmpet for, at os der bruger byen og de kommunale institutioner, skal kunne bestemme over og styre de kommunale institutioner uden indblanding og topstyring fra politikerne. Det mener jeg stadig nu hvor jeg selv er blevet en af politikerne.
Baggrund:
Jeg flyttede til København som 20-årig og har boet på Vesterbro, eget en niendedel af et hus i Vanløse og har nu boet de sidste 10 år på Indre Nørrebro.Jeg har været næstformand for LAK (HF’ernes organisation), været cykelbud og tillidsrepræsentant for cykelbudene, og aktiv i SID - senere 3F - som jeg stadig har et meget tæt forhold til.
Jeg er uddannet Arbejdsmiljøplanlægger på Teknologisk og Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse på Roskilde Universitet.
Jeg arbejder nu på 7. år som lektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor jeg også på 6. år er tillidsrepræsentant for 60 kollegaer på Institut for Ledelse og Forvaltning.
Jeg elsker at se fodbold bag målet i BK Frem med Paulis rødder, og har fulgt holdets op- og nedture fra københavnerserien til superligaen og tilbage igen. Min yndlingsfestival er Copenhell, fordi metalfans er de sødeste mennesker, der passer bedst på hinanden.
Jeg er gift med Klaus, som jeg har været sammen med i 11 år, og løber om søndagen med Spartas løbeklub.
- Karina Vestergård MadsenGruppeformand, Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, formand for FolkeoplysningenKarina Vestergård MadsenGruppeformand, Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, formand for Folkeoplysningen
Født: 1963
Beskæftigelse: Chefkonsulent for IT og Kommunikation på VUC Lyngby
Yndlingssted i København: De små grønne oaser i alle bydele hvor lokallivet trives og modsætninger mødes. Jeg er vild med at hver bydel har sit unikke miljø. Bedst er København i sommerhalvåret hvor fællesskabet trives i alle dets forskellige former.
Visioner for København:
Det alt overskyggende problem i København er effektiviseringsregimet, som betyder, at der hvert år bliver færre penge til at løse det samme antal opgaver. Når man taler om at effektivisere, så er der i langt de fleste tilfælde tale om besparelser. Lærere skal undervise flere timer end tidligere, pædagogerne skal passe flere børn, sagsbehandlerne skal nå flere sager og hjemmehjælperne har kortere tid hos de ældre. Mit hovedfokus de næste fire år vil være at ændre den måde vi tænker økonomisk styring i København på.Alle ved at en tidlig indsats allerede i vuggestuen giver alle børn – uanset baggrund – bedre mulighed for at udnytte deres potentiale og klare sig godt som voksne. Alligevel bliver vi ved at skære på antallet af pædagoger pr. barn i institutioner.
Lige nu raser bandekrigen i København og vi ved at klubberne, de boligsociale initiativer og foreningslivet er dem, der skal skabe alternative fællesskaber til bandelivet. Men det kræver flere ressourcer og varige bevilliger til de socialfaglige initiativer vi ved virker - for det handler om de langsigtet løsninger.
Borgerinddragelse i mange flere beslutninger. Vi har lokaludvalg, vi sender beslutninger i høring og vi holder dialogmøder. Men ofte er rammen sat og de fleste beslutninger truffet når københavnerne bliver hørt. Jeg vil gerne arbejde med nye måder at lave reel borgerinddragelse på, hvor københavnerne er med helt fra start til slut. Det vil kræve at vi afprøver forskellige metoder til hvordan man gør det. Jeg vil tage initiativ til at vi laver forskellige forsøg med mere borgerinddragelse i de beslutninger der træffes på Rådhuset.
Baggrund:
Jeg blev valgt til BR som 1. suppleant og det første år var jeg rundt i alle udvalg på Rådhuset. Fra januar 2015 har jeg været fast medlem af BR og sidder nu i Børne og ungdomsudvalget og sundhed og omsorg.Jeg er generelt optaget af chancelighed – altså at alle både børn og voksne får de bedste betingelser for at få opfyldt deres drømme og få den plads i fællesskabet de drømmer om.
- Charlotte LundSocialudvalget
Født: 1982
Beskæftigelse: Ansat på LivaRehab – center for rehabilitering af mennesker med skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb.
Yndlingssted i København: Otto Bussesvej, lille overset åndehul tæt ved mit hjem. Som forælder til en toårig er Tippen i Sydhavnen, Bonderen ved Urbanplanen eller legepladsen i Skydebanehaven fine steder at bruge en lørdag.
Visioner for København:
Ulighed er utryghed og ulighed gør os alle sammen fattige. Men det er desværre den vej vi bevæger os i. Levetiden varier betragteligt mellem de ”rige” og de ”fattige” bydele. Lave normeringer vanskeliggør arbejdet for at hjælpe folk, før det brænder på. Diverse beskæftigelsesreformer sparker nedad og manglen på boliger, der er til at betale for folk uden for arbejdsmarkedet, sygdomsramte, folk SU eller sågar en folkepension, betyder at byen splittes op af dem der har råd og de, der ikke har. Hvem pokker gider sådan et samfund?For mig er det vigtigste for et venstreorienteret parti at skabe lighed. Det gøres blandt andet igennem blandende boformer, tidlige indsatser i forhold til socialt udsatte, at kræve at reformramte mødes med samme respekt som folk i arbejde, nægte at acceptere diskrimination i forhold til køn, klasse, seksualitet og etnicitet samt at sikre et grønt og tilgængeligt byrum.
- Gorm Anker GunnarsenBørne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og MiljøudvalgetGorm Anker GunnarsenBørne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget
Født: 1962
Beskæftigelse: Historielærer på Christianshavns Gymnasium
Yndlingssted i København: Amager Fælled
Visioner for København:
Der er grundlæggende to mål, vi bør rette ind efter, når vi udvikler politik:For det første skal vi holde op med at ødelægge miljøet og dermed mulighederne for at have et stabilt klima, et behageligt lokalmiljø og rig og varieret kost fra vores nærområde.
Og så skal vi satse massivt på, at den opvoksende generation får de bedst mulige vilkår for leg og undervisning. Så kan de nemlig blive dygtigere end deres forgængere, og dermed også redde planeten.
Skolens undervisning skal være varieret. Mens eleverne lærer om livet i havet skal de også ud at svømme med dykkerbriller på. Mens eleverne øver sig i fagene skal de også se på problemer, som de vil kunne løse ved hjælp af matematik og sprog. Skole og lokalsamfund skal samarbejde om udvikling af praktik og projekter. Det må også indebære, at der skal være meget mere plads til at øve håndværksmæssige færdigheder og udfolde kreative fag som drama, billedkunst og musik.
Baggrund:
Siden jeg blev valgt i 2013 har jeg været skoleordfører for Enhedslisten på Rådhuset. Blandt mine særlige indsatser vil jeg fremhæve:- Sikring af en aftalt minimumsnorm for forberedelsen af skolernes undervisning.
- Indsats for et demokratisk grundlag for skolernes udvikling
- Åbning af alle skolelovens muligheder for kortere og bedre skoledag
- Udvikling af Amager Strandpark med naturcenter, parkour-anlæg, udspringsområde mv.
- Forsøg med svømmeundervisning i åbent vand og undervisning i kompostering
- Bedre organisering af byggesager på skoler
- Flytning af en planlagt skole, så den ikke kom til at ligge ved siden af Benzinøen
- Markering af 100-året for overdragelsen af Jomfruøerne til USA
Og så har jeg været aktivt bestyrelsesmedlem i Billedskolen, Center for Specialundervisning af Voksne, den Økologiske Produktionsskole og foreningen af skolebiblioteker.
- Gyda HedingBeskæftigelses- og Integrationsudvalget
Født:
Beskæftigelse: Leder af Pigegruppen/Vilde liv. To tilbud for unge, som lever udsatte liv
Yndlingssted i København: Blågårdsgade
Visioner for København:
Jeg vil kæmpe for at give Enhedslisten stærk indflydelse på beskæftigelses- og socialområdet.Der er rundt i landet store forskelle på, hvordan kommunerne administrere reglerne på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsessystemet i København har mistet fokus på, hvem det er sat i verden for. Jeg vil kæmpe for, at det ikke er som at tabe i lotteriet, hvis du bliver arbejdsløs eller syg i København. Vi skal også rydde ud i de retningslinjer, der politisk er lagt på kommunalplan.
Vores hjælpesystem skal menneskeliggøres. Det skal vi gøre sammen med folk - ikke for folk og slet ikke hen over hovedet på folk.
Der skal være kortere afstand fra politikere til praktikere og til de mennesker, der har brug for vores system. Vi har brug for tillid til de folk, der er ansat i kommunen og til de borgere, som har brug for hjælp.
Hvis vi skal lykkedes med det, skal vi gøre op med den store mængde af meningsløs dokumentation og målstyring, som er i systemet i dag. Hvis vi ikke gør det, så ender alle ansatte med bruge store mængder tid med at sidde bag en skærm og udfylde skemaer.
Vi skal have en by, som passer på unge hjemløse og giver dem plads i fællesskabet. Lad os være modige bygge containerbyer, lade unge bygge selv. Give rum til miljøer, hvor der er højt til loftet, så der også er plads til dem, som ikke går den helt lige vej.
Jeg ser for mig et København, hvor det er meningsfuldt for folk at være solidariske og villige til at dele. For at skabe ændringer må vi bygge op og ikke kun kæmpe imod. Vi skal have tillid, skabe tro, håb og drømme.
Baggrund:
Solidariteten har altid været i mit liv. I min hverdag, i min ungdom i bz-bevægelsen, i feministiske sammenhænge, i mit hjem og i 8 år i Enhedslisten.Jeg har i mit arbejde de sidste 20 år skabt nye måder at arbejde med sårbare unge på. I gennem frivillighed, ejerskab og inddragelse har vi sammen skabt rammer for at rigtig mange unge har fundet en ny måde at være i verden på. Unge som er gået fra at være udenfor til at skabe egne fællesskaber og være med i samfundet.
Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror.
- Hassan Nur WardereBeskæftigelses- og Integrationsudvalget
Født:
Beskæftigelse: Socialpædagog
Yndlingssted i København: Fælledparken, fordi det er et fantastisk sted, hvor københavnske børnefamilier kan mødes på tværs af sociale skel.
Visioner for København:
Mindre ulighed! - De sociale skel skal udlignes og vi skal arbejde for at mindske den klasseforskel, der tydeligvis er. De økonomisk svageste skal løftes og de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.Ingen diskrimination af mindretal! – København skal være en by for alle. Der skal være plads til mangfoldighed, og forskellighed skal ses som en styrke og ikke en hindring for deltagelse i fællesskabet.
Bekæmp arbejdsløshed – ikke de arbejdsløse! – Den umenneskelige behandling af arbejdsløse og syge skal stoppes og folk skal i stedet hjælpes ved at vi kigger realistisk på de ønsker og evner, den enkelte besidder. Der skal være sagsbehandling i øjenhøjde og medmenneskeligheden skal være den herskende værdi i jobcenteret.
Baggrund:
Jeg flyttede til København fra Odense for 6 år siden med min kone og to drenge på 6 og 12 år. Vi bor på Østerbro og elsker at bruge byens mange tilbud i form af parker, museer, legepladser og frirum. Jeg arbejder til daglig med uledsagede flygtningebørn i et børnehus i Nordsjælland.Jeg laver også frivilligt arbejde i en kooperativ forening, der har til formål at skabe jobs til dansk-somaliere i København, og jeg arrangerer foredrag om Somalias kultur og historie.
Jeg har været suppleant i Borgerrepræsentationen af flere omgange i den foregående periode, hvor jeg også har siddet i Teknik- og Miljøudvalget samt Beskæftigelse og Integrationsudvalget.
- Jens Kjær ChristensenKultur- og Fritidsudvalget
Født: 1948
Beskæftigelse: Informationsmedarbejder i BIOFOS
Yndlingssted i København: Området ved og omkring Tingstedet i Valby
Visioner for København:
Grøn byudvikling
København vokser og der er kamp om anvendelsen af eksisterende og ubenyttede arealer. Vi skal passe på naturen og miljøet i byen, derfor skal grønne by-og naturrum, parker og grønne idrætsanlæg fastholdes – og i de nye bydele skal det sikres, at der bliver plads til nye frie grønne arealer til ophold, leg og idræt.Biltrafik skaber trængsel, støj og luftforurening. Derfor skal der satses på en fortsat udbygning af den kollektive trafik i alle bydele og cykelnettet.
Klimatilpasninger skal tænkes ind i byplanlægningen, så at vi i fremtiden kan håndtere øgede regnmængder uden at bygninger, infrastruktur og havmiljøet tager skade.
Kulturen i centrum
Udfoldelse, udfordringer, fællesskab og identitet det er det kultur- og fritidstilbudene kan være med til at give det enkelte menneske – ung som gammel. Jeg brænder for at være med til:- at renovere og videreudvikle vores biblioteker og kulturhuse
- at der bliver etableret flere idrætsanlæg
- at foreningslivet får optimale vilkår for at kunne optage flere unge
- at der altid er relevant fagligt personale til stede i vores institutioner og anlæg
- at styrke musiklivets rammevilkår og at sikre at musikundervisning i folkeskolen
bliver prioriteret højt - at fastholde og videreudvikle den høje kvalitet i vores små storbyteatre
- at sikre at der er tilstrækkelige frie midler til festivaler og nye initiativer på den
samlede kunstscene
Nærdemokrati og borgerinddragelse
Der er for langt mellem den enkelte borgerrepræsentant og borgeren. Derfor skal det lokale demokrati styrkes i alle kommunens planlægnings-og beslutningsprocesser. Og her spiller lokaludvalgene i bydelene en afgørende rolle. Lokaludvalgene skal styrkes, så at de bliver mere synlige og får flere beslutningskompetencer.Baggrund:
Jeg har været medlem af Borgerrepræsentationen i flere perioder – senest fra den 1. januar 2016, hvor jeg har siddet i Kultur- og fritidsudvalget, Musikudvalget og Bevillingsnævnet. - Knud Holt NielsenBørne- og Ungdomsudvalget
Født: 1969
Beskæftigelse: Kommunikationsmedarbejder
Yndlingssted i København: Valbyparken
Visioner for København:
Et godt børneliv kræver kvalitet i skoler, institutioner og fritidstilbud. Børns trivsel og udvikling skal sættes i centrum. Minimumsnormeringer i daginstitutionerne og færre børn i klasserne er afgørende for større børnetrivsel. Jeg er modstander skolereformens lange skoledage og detailstyring af skolerne, og af planerne om større skolegørelse af daginstitutionerne, der disse år støbes i ministerielle taskforces.Vi skal have et grønnere København. Det kræver et opgør med den konstante leflen for store private bygherrer, hvor rådhusflertallet konsekvent giver dispensationer for kommuneplanen, hver eneste gang en byggespekulant vil have endnu tættere og endnu højere kontorhuse og dyre ejerlejligheder, som vi f.eks. har oplevet på Carlsberg og Postgrunden.
Vi har ikke brug for flere ejerlejligheder men flere lejeboliger. Der skal stilles krav om markant flere almene boliger ved nybyggeri, og oprettes et kommunalt boligselskab, så der kan bygges billigere lejeboliger. Det er afsindigt, at København er blevet så dyr at bo i, at mange af vores egne børn ikke vil kunne finde en bolig, de kan betale i deres egen fødeby, når de engang flytter hjemmefra.
Baggrund:
Jeg er far til to drenge og en pige. Aktiv i skolebestyrelse og lokaludvalg og meget mere på Vesterbro, hvor jeg har boet i 27 år.Til daglig tillidsmand for mine kolleger på min arbejdsplads, bestyrelsesmedlem i min fagforening (DM Offentlig) og medlem af bestyrelsen for Skole og Forældre København.
Jeg har været en drivende kraft i stribevis af græsrodsbevægelser og kampagner lige siden jeg var 16 år gammel. Jeg organiserede bl.a. Folkevandringen for flygtninge i efteråret 2015, forældredemonstrationerne i København mod lærerlockouten i 2013, og forældreoprøret i 2007 hvor vi stoppede Københavns Kommunes planer om at spare op mod 250 mio.,- på daginstitutionerne.
- Ali HansenØkonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget
Født:
Beskæftigelse: Lærer på Behandlingsskolerne
Yndlingssted i København: Amager Strandpark
Visioner for København:
Jeg har boet hele mit ungdoms- og voksenliv i København. Jeg vil gerne have den grøn, multikulturel og mere socialt lige.Men på ovennævnte områder er der gevaldige udfordringer. Jeg vil derfor gerne være stemmefører på Rådhuset for lavtlønnede og marginaliserede og samtidig kæmpe for bevarelse af vores tilbageværende åndehuller til gavn for vores borgere.
Jeg har i de sidste 23 år boet i Brønshøj-Husum og har desværre været vidne til virkningen af, at kommunen har privatiseret nogle kerneydelser på lokalt plan. Gradvist bliver skolernes vedligeholdelse dårligere, og de varme og kærlige hænder i vores børneinstitutioner og plejehjem bliver færre.
Jeg er meget optaget af og bekymret over den stigende ulighed i samfundet, herunder også i København. Lokalt oplever vi den stigende ulighed fx i Tingbjerg.
Samtidig lukker år efter år små hyggelige butikker til fordel for de store supermarkeder, og Brønshøj-Husum har beklageligvis mistet sit dejlige multietniske præg. Nu er der ovenikøbet planer om at bygge et storcenter.
Nedprioritering af miljøet kan tydeligt ses på Utterslevmosens triste udseende, hvor den på store udstrækninger er blevet et vildnis med dårlig vandkvalitet.
Ovenstående er nogle af de lokale politiske udfordringer, som har mit engagement.
Baggrund:
Jeg har altid været politisk aktiv og på de lavtlønnedes og de marginaliseredes side. Desuden har jeg i mange år været tillidsmand og miljørepræsentant. Jeg er også bestyrelsesmedlem af oplysningsforbundet Grobund. Ligeledes har jeg i mange år været medlem af Enhedslisten, hvor jeg nu sidder i lokalafdelingens afdelingsudvalg.
Fagligt har jeg en baggrund, der spænder vidt. Jeg har i mange år arbejdet med kommunikationsteknologi og økonomi i internationale virksomheder og har ligeledes undervist på forskellige uddannelsesinstitutioner, herunder på Københavns universitet og i specialskoler. Lige nu underviser jeg unge med diverse læringsudfordringer, herunder autisme. - Allan Mylius ThomsenBeskæftigelses- og Integrationsudvalget, Sundheds- og OmsorgsudvalgetAllan Mylius ThomsenBeskæftigelses- og Integrationsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget
Født: 1948
Beskæftigelse: Skribent (DJ), forfatter, lokalhistoriker og foredragsholder.
Yndlingssted i København: Pisserenden
Visioner for København:
København er en by i udvikling – men ikke for enhver pris. Den har en enestående historie, og har bevaret meget af sit oprindelige præg fra forskellige tidsperioder. En mangfoldig og tolerant by. Det må ikke udslettes som følge af kortsigtede profit og historieløse spekulanter. Byens mangfoldighed, med plads til alle, er en arv vi skal videregive til de næste generationer. En by hvor sundt miljø, tilgængelighed og alsidighed fremover vil præger hovedstaden.Kampen må stadig stå for, at byens borgere får den service som en hovedstad anstændigvis må tilbyde. De ældste kvarterer skal, under hensyntagen til vareleverancer til de mange små næringsdrivende, lukkes for daglig privatkørsel. Yderkvartererne skal indrettes med fokus på de dem der bor der. Vi skal bekæmpe, at kapitalinteresser kan omdanne særlige områder til velhaverkvarterer. Derfor skal vi arbejde for, at der stadig bygges socialt- og almennyttigt boligbyggeri, så priserne ikke presses op på den tilbageværende boligmasse.
Baggrund:
Jeg kom som 15-årig i lære på B&W. Er siden uddannet i reklamebranchen og på Filmskolen. Grundlagde de grafiske designeres fagforening, og var formand til 1988. Har i de sidste 25 år levet af at skrive og fortælle om Københavns, især folkelige, historie. Var oprindeligt medlem af DKP, men stillede i 2005 op for Enhedslisten til Borgerrepræsentationen. Var en del ude og inde, men fik fast sæde i 2013, og sidder nu i Teknik- og Miljøudvalget. Her er mit hovedfokus på byudvikling, miljø, og især beskyttelse af de både arkitektoniske- og historiske værdier, der gør København til noget særligt. - Sinem DemirSocialudvalget
Født: 1992
Beskæftigelse: Studerende og tjener
Yndlingssted i København: Ned langs Amagerfælled. Når jeg har brug for at koble af, elsker jeg at gå ned langs Amagerfælled, med start fra DR Byen, hele vejen ned til Ørestad Station. Her er der nemlig fred og ro, hvor man har naturen på den ene side, og velfungerende gennemkørende metro på den anden.
Visioner for København:
Beskæftigelse:Vi bor i en kommune der er kendt for at løbe med førstepladsen, Hvad angår behandling af syge og arbejdsløse. Man vælger at forvalte således, at borgerne sidder fast i systemet i årevis. Vi skal arbejde på at ændre på hele den kultur der er udviklet på området, hvor man har mistillid til både borgere og fagfolk, og hvor de ansatte får alt for mange sager. Der skal være mulighed for efteruddannelseLighed:Jeg går ind for et rødt og grønt København. Hvor alle mennesker bliver behandlet ligeværdige, og har samme muligheder i livet, selv hvis man ikke selv har midlerne til det. Jeg mener, at vi sammen skal tage ansvar for de, der har det sværest, hvad end det er økonomisk, helbredsmæssigt, arbejdsmæssigt eller uddannelsesrelateret. Lighed skaber både et stærkere og et tryggere samfund
Trygt, grønt, tillidsfuldt Amager, bliver min nøglesætning under KV17, som kandidat på Amager.- Skraldespande på Amager. Der mangler skraldespande på Amager. Man kan gå flere hundrede meter uden at støde på en eneste skraldespand. Det er vigtigt at vi holder naturen og byen ren, og også beskytter dyrene, ved ikke at smide affald, som de kan kvæles i på jorden. Derfor er der vigtigt, at vi får flere skraldespande.
- Bevar Amagerfælled. Jeg elsker København, og anser den for at være tæt på den perfekte storby. Det er så fantastisk, at vi har grønne områder og natur i byen, som skaber noget harmonisk og idyllisk. Det at man sagtens kan blive i byen, og stadig komme på en naturudflugt, er for mig et privilegium. Jorden har brug for mere natur, ikke at vi dræber den. At rive Amager Fælled ned, og bygge boliger, som kun en hvis andel har råd til at bo i, er at tage flertallet af de københavnske borgere for givet. Amager Fælles er den sidste rest af oprindelig natur i Københavns Kommune, og den skal blive.
- Kulturliv på Amager - inkludere Amager til musikarrangementer.
Vi skal have mere kulturliv på Amager, og gøre det ligeså livligt som mange andre steder i København. Dette kan vi bl.a. gøre ved at inkludere Amager i alle de mange kulturelle arrangementer byen har. Amager manglede eksempelvis under Københavns Jazzfestival. - Legeområder (legeplads/ sportsareal.)
Flere legeområder og/eller sportsarealer kan hjælpe til med, at flere børn og unge kan have et fristed at være. Her kan de både være aktive, men også få muligheden for at socialisere sig med hinanden. Dette ser jeg som en mangel på Amager. - Psykiatrisk på Amager tager ikke nok ansvar, når man ringer og indberetter om en selvmordstruet mand, som ikke kan tage vare på sig selv. Da denne mand allerede samtykker til indlæggelse, men blot ikke har mulighed for selv at komme derud, er der ikke tale om tvangsindlæggelse. Der bør være ressourcer til, at Psykiatrisk sørger for hjælp til indlæggelse, så vi derved både kan beskytte den selvmordstruede og personer vedkommende kommer i nærheden af. De må ringe politiet op, og få hentet patienten den vej, i stedet for at lægge ansvaret på den borger der ringer ind for at gøre dem opmærksomme.
- Fritidsaktiviteter: Min vision er bl.a. at gøre Amager til en kunster ø, kulturens centrum, for det er der potentiale for. Og dette bør opnås uden at ekskludere de lavere stillede borgere. Der kan sagtens komme en masse nye cafeer, uden at boligpriserne stiger yderligere. Der skal være plads til os alle.
Baggrund:
Jeg er en ung kvinde på 25 år, og barnebarn til tyrkiske gæstearbejdere. Jeg er i gang med en bachelor i Mellemøstens sprog og samfund, og har et deltidsjob som tjener.Jeg voksede op i et mangfoldigt hjem, hvor der var plads til alle uanset nationalitet, religiøs overbevisning, samt seksualitet.
Da jeg i foråret 2015 flyttede til København valgte jeg at blive mere aktiv i Enhedslisten. Interessen for politik har dog altid været der - jeg husker ikke en tid uden. Jeg har nu i en årrække været aktiv i kurdisk-tyrkisk politik, hvor jeg er medlem af den danske bestyrelse for partiet HDP, og rådsmedlem for dets europæiske kongres. Derudover er jeg medstifter af Mangfoldige Stemmer – Mod racisme, sammen med fem andre, hvor vi laver antiracistisk arbejde.
Jeg har som dobbeltmedlem af Enhedslisten og SUF, været aktiv under Skolevalget 2017, samt deltaget i flere paneldebatter på forskellige ungdomsskoler.
Jeg drømmer om et mere lige og inkluderende samfund, hvor alle har samme muligheder. Jeg tror på at dette er muligt, og at nye stemmer kan fremme dette.
- Helene Forsberg MadsenSuppleant
Født: 1985
Beskæftigelse: Projektleder og socialfaglig konsulent
Yndlingssted i København: Refshaleøen og turen gennem byen
Visioner for København:
Min vision for København er, at det fortsat skal være en by for alle. Desværre går udviklingen på nogle områder den forkerte vej og København er over de senere år blevet en mere opdelt by med længere mellem rig og fattig.Hvor en del af Københavnerne stormer afsted og synes at have det bedre end nogensinde, er der samtidigt alt for mange som kæmper hårdt med sociale problemer og manglende fodfæste i tilværelsen. Som borger i København og gennem mit arbejde med socialt udsatte møder jeg alt for mange som i dag ikke får den tilstrækkelige hjælp til at håndtere sociale problemer og der er en kamp at kæmpe for at skabe bedre og mere lige mulighedsbetingelser for de allermest udsatte og for alle borgere i København. Det skal ske ved at sikre en helhedsorienteret og ambitiøs social indsats, en beskæftigelsespolitik der tilgodeser udsatte borgeres behov og en boligpolitik som modarbejder gentrificering og en øget sammenklumpning af borgere i homogene fællesskaber. Der skal kæmpes imod den tiltagende sociale lagdeling.
Som hovedstad i Danmark skal København være en by som tager hånd om udsatte borgere og en by med mere lige muligheder, mindre social og økonomisk ulighed og samtidigt plads til forskellighed.
Baggrund:
Jeg er uddannet sociolog med særligt fokus på sociale problemer og socialt arbejde og har over en årrække arbejdet indenfor området for socialt udsatte - politisk, organisatorisk og praksis. Gennem mit arbejde som konsulent for socialpædagogerne og siden i Rådet for Socialt Udsatte har jeg arbejdet for at skabe bedre forhold for socialt udsatte ved at dokumentere forholdende og tale målgruppens sag på et politisk niveau.Som frivillig rådgiver hos livslinien har jeg kæmpet for at hjælpe mennesker med alvorlige sociale, psykiske og eksistentielle problemer og i dag arbejder jeg med at udvikle og organisere læsende fællesskaber for samfundets udsatte ved at lave læsegrupper som alternativ til andre indsatser og fællesskaber.
I min fritid bor jeg i et kollektiv på Refshaleøen, bruger tid med familie og venner og rejser, læser og taler med folk for at forstå og opleve verden.