Tænk på en doughnut – og du forstår fremtidens økonomiske styring i København
Coronakrisen har tydeliggjort, hvor store påvirkninger naturlige, udefrakommende begivenheder kan have på vores samfund, og hvor skrøbelige vores systemer egentlig er. Derfor ønsker det grønne flertal i Københavns Borgerrepræsentation at bruge muligheden til at undersøge den såkaldte Doughnut-model for økonomisk styring, der i fremtiden kan hjælpe til at sikre både menneskelig trivsel og miljømæssig bæredygtighed og hermed langt mere sikre og stabile rammer for byen.
Doughnut-modellens grundidé er simpel: Vi skal indrette vores økonomi, så den fremmer menneskelig trivsel indenfor bæreevnen af de naturlige systemer, vi afhænger af. Modellen sammenkobler FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling med de ni planetære grænser. Med modellen som styringsredskab får vi politikere et større overblik over konsekvenserne af vores politiske tiltag og om disse ændrer udviklingen i en heldsorienteret og bæredygtig retning.
Med Doughnut-modellen som ydre ramme bliver vi opmærksomme på, at vi ikke blot forholder os til, hvordan vi selv har det, og hvad vi selv producerer, men konsekvent medregner de negative eller positive virkninger, vores handlinger har på verden omkring os. Hvor stort er det klimaog miljømæssige aftryk af de produkter, vi importerer og forbruger, såsom oksekød fra Tyskland, kaffe fra Brasilien, avocadoer fra Chile og elektronik fra Kina? Hvordan er arbejdsforholdene for dem, der laver disse produkter? Er det biomasse, vi forbrænder til energi i kommunen, bæredygtig, eller kommer det fra uerstattelig regnskov i Sydamerika eller de sidste rester af urskov i Baltikum? Amsterdam har netop indført sin egen version af Doughnut-modellen og har dermed beregnet et »selvportræt« af, hvorledes byen ser ud på de afgørende parametre for social og miljømæssig bæredygtighed. Amsterdam vil bl. a. bruge modellen til at sikre, at de efter coronakrisen ser helhedsorienteret på at løse de afledte effekter på job, boliger, klima, sundhed, pleje og fællesskaber. Det mener vi, at København også vil kunne have gavn af.
For at give et konkret eksempel har Amsterdam og København de samme udfordringer, hvad angår boligmarked og nybyggeri. Boliginvestorer opkøber en stor andel af byens boliger, så boligpriserne presses i vejret og borgerne har svært ved at bo i deres egen by. Amsterdam forsøger primært at bygge sig ud af problemet, hvilket dog slår markant ud i Doughnut-modellens parametre for ressourceforbrug og drivhusgas. Helt samme problemstilling tegner sig i København. Doughnut-modellen viser tydeligt, at der er behov for strammere politiske tiltag over for boliginvestorer og bæredygtighedskrav til materialer i nybyggeri.
Et andet eksempel på, hvordan København vil se ud i et doughnut-selvportræt, er kommunens indkøbspolitik. Vi grønne partier har længe ønsket at få justeret vores indkøbspolitik, så der ikke primært kigges på varernes pris, men at sociale og miljømæssige krav vægtes lige så højt.
Kommunen er imidlertid underlagt konkurrenceloven, som prioriterer pris over bæredygtighed i offentlige indkøb. Med Doughnut-modellen i hånden kan vi som kommune langt mere overbevisende presse på for, at der på nationalt niveau tages ansvar for en mindre kortsigtet tilgang til offentlige indkøb.
Vi skal i København snart beslutte en ny klimaplan. Der vil det også være oplagt at bruge Doughnut-modellen til at tydeliggøre, hvilke parametre vi skal medtage i sådan en ny klimaplan.
Den nuværende klimaplan medtager f.eks. kun CO2-udledninger forbundet med transport og produktion inden for grænserne af København. Ved at følge logikken i Doughnut-modellen kan vi som politikere sikre os, at vi også kan overskue vores ansvar for udledninger forbundet med import og forbrug. Med dette afsæt kan vi medvirke til at skabe en helt nødvendig politisk ansvarlighed verden over. Vi vil bidrage til, at vi tilnærmelsesvis overholder Paris-aftalens målsætninger indenfor rammerne af Verdensmålene og dermed arbejder mere målrettet for at sikre et nogenlunde sikkert og stabilt klima.
Med Doughnut-modellen vil vi i København tage et afgørende skridt i retning af at skabe de systematiske rammer til konkret at kunne sikre den bæredygtighed, som alle efterhånden er enige om nødvendigheden af. Vi vil kunne tage fornuftige, langtidssikrede beslutninger på et fuldt oplyst grundlag.
Vi vil sætte kursen mod styrket trivsel og reel bæredygtighed til inspiration for andre storbyer verden over.
Blogger:
Skrevet sammen med: Fanny Broholm – gruppeformand og teknikog miljøudvalgsmedlem for Alternativet, Mette Annelie Rasmussen – gruppeformand og medlem af teknik-og miljøudvalget for Radikale Venstre, Klaus Mygind – gruppeformand og medlem af teknik-og miljøudvalget for SF, og Finn Rudaizky – gruppeformand og medlem af teknik-og miljøudvalget for Dansk Folkeparti.
Trykt i Berlingske Tidende 23/6-2020