Vi skal tale åbent om racisme og anmelde det, når vi oplever diskrimination.
Drabet på den afroamerikanske George Floyds under en anholdelse i Minneapolis den 25. maj, har ført til omfattende protester mod politivold og racisme i hele verden. Også i København. Det har fået mig til, at tænker over racisme i vores egen lille nation. Er vi racismefri?
Da coronapandemien ramte Danmark ændrede det vores hverdag, og for en gangs skyld skriver medierne ikke om, hvordan alt er muslimernes skyld, og det største samtaleemne i dansk politik er ikke længere indvandrere og Islam.
Alligevel ser vi, at racisme og diskrimination stadig trives i en global sundhedskrise. Krisen har medført, at en del borgere med østasiatisk baggrund udsættes for hånlige bemærkninger, tilråb og diskriminerende behandling.
Populistiske politikere fokuserer på, at der er en overrepræsentation af danskere med indvandrerbaggrund blandt de indlagte på landets coronaafdelinger. Uden at forklare, at det er selv samme gruppe, som er overrepræsenteret i udsatte jobs, hvor man ikke kan sidde trygt derhjemme bag computeren. Det kan for eksempel være sosu’er, rengøringsassistenter eller buschauffører.
Samme politikere fastholder også, at et håndtryk er nødvendigt for at opnå statsborgerskab. Det virker ellers ganske fornuftigt at lade være disse coronatider. Det handler om at mistænkeliggøre muslimers motiver for overhovedet at være i Danmark, og man ser stort på, at fravalget af håndtryk slet ikke er normen blandt danske muslimer.
Bag udskamningen af danskere med flygtninge- og indvandrerbaggrund findes en kynisk populisme, der ynder at bruge minoriteter som syndebuk i alle mulige sammenhænge. Selv når det handler om en verdensomspændende coronapandemi. Det skaber fjendebilleder og splitter vores samfund.
Så nej, Danmark er ikke fri for racisme. Oplever man racisme, diskrimination, hatecrimes eller forskelsbehandling, skal man sige fra. Man bør anmelde det til politiet eller i København til Borgerrådgiverens Diskriminations Hotline, som registrerer racistiske og diskriminerende hændelser.
Hvis vi skal racisme og diskrimination til livs, skal vi tale højt og åbent om det. Vi har alle et ansvar for at tale om det, og for at racisme bliver fordømt.
Blogger: