To omstridte boligkvarterer skal efter planen skyde op i København inden længe.
Det ene på Amager Fælled og det andet på Stejlepladsen i Sydhavnen. Fælles for projekterne er, at de er besluttet af et politisk flertal bestående af samtlige partier på rådhuset på nær Enhedslisten og Alternativet.
Bag lukkede døre og henover hovedet på københavnerne.
Flertallet tog beslutningen uden inddragelse af københavnerne, lokaludvalg og grønne organisationer, og man valgte at ignorere de mange opråb, der advarede om, at man her vil bygge på værdsatte og fredede grønne områder. Partierne lagde sig også allerede dengang fast på, hvor meget der må bygges, og dermed hvor mange penge salget af grundene skal give i kassen hos By & Havn.
I Teknik-og Miljøudvalget skal vi nu behandle startredegørelser for begge områder. Startredegørelserne sætter de overordnede rammer for udarbejdelsen af egentlige lokalplaner.
Men By & Havn har allerede udskrevet en arkitektkonkurrence, der afgøres inden for kort tid, og dermed ser det demokratiske underskud ud til at fortsætte.
Det ville have været naturligt at lade politikerne blive enige om disse rammer, inden en arkitektkonkurrence skydes i gang. Særligt når overborgmesteren har lovet en stærk og udvidet borgerinddragelse.
Vi bør tage udgangspunkt i de lokale ønsker i stedet for at binde projektet op på resultatet af en prestigefyldt arkitektkonkurrence.
I Sydhavnen ønsker de lokale eksempelvis, at et kommende byggeri udstykkes i små byggefællesskaber.
Det er ikke det, der lægges op til i startredegørelsen, og derfor er der behov for en ny startredegørelse og en længere proces for Stejlepladsen, så Fiskerhavnens egenart respekteres.
Når partierne tilsyneladende allerede har lagt sig fast på blandt andet bebyggelsesprocenter, kan man frygte, at de heller ikke interesserer sig for input fra københavnerne.
Det virker som om, at partierne allerede har givet håndslag på, hvordan rammerne for byggerierne skal være, når de har så travlt med at få lokalplanerne på plads. Men det nytter ikke noget at kortslutte den demokratiske proces på denne måde. Når man tillader sig at planlægge kæmpe byggerier på fredede naturområder, er man i det mindste nødt til at vise hensyn til de lokale beboere ved at lytte til deres input. Vi skal ikke lade os diktere af en arkitektkonkurrence udskrevet af By & Havn – vi skal lytte til københavnerne og bruge den tid på processen, de kræver.
Trykt i BryggeBladet 7/11-2019
Blogger:
- Ninna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og MiljøudvalgetNinna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget
Født: 1980
Beskæftigelse: Teknik- og miljøborgmester
Yndlingssted i København: Assistenskirkegården
Visioner for København:
Jeg brænder for beskæftigelsesområdet i København. Jeg har gennem hele mit liv og uddannelse arbejde med fagbevægelsen. Jeg synes at kampen for ordentlig løn og ansættelsesforhold er super spændende og vigtig. Det gælder også arbejdsmiljøet for syge og arbejdsløse i kommunens beskæftigelsessystem.Gennem 3 ½ år i Beskæftigelses- og integrationsudvalget har jeg set hvordan syge og arbejdsløse bliver behandlet. Myten om at kontanthjælp er en midlertidig ydelse skal aflives, så længe at syge borgere, der ikke kan få tildelt førtidspension eller et fleksjob, bliver parkeret på kontakthjælp.
København skal være en by, hvor der er plads til de mange. Under 10% af københavnerne bruger bilen som primært transportmiddel. Ved at give mindre plads til bilerne kan vi give mere plads til dem der bruger byen mest – cykler, gåede og offentlig transport – samt flere pladser og grønne åndehuller. Lige før, jeg kom i borgerrepræsentationen for 3 ½ år siden, var jeg aktiv i gruppen ”Sikker Rantzausgade”, som kæmpede for af Danmarks farligste gade skulle blive mere sikker ved at give mere plads til dem der bruger gaden mest – de bløde trafikanter.
København skal flytte beslutningerne udenfor rådhuset. Jeg har - før jeg kom i Borgerrepræsentationen - været aktiv i medborgerhusbestyrelser, bevar Sjællandsgade bad og andre dele af nærdemokratiet, hvor jeg har kæmpet for, at os der bruger byen og de kommunale institutioner, skal kunne bestemme over og styre de kommunale institutioner uden indblanding og topstyring fra politikerne. Det mener jeg stadig nu hvor jeg selv er blevet en af politikerne.
Baggrund:
Jeg flyttede til København som 20-årig og har boet på Vesterbro, eget en niendedel af et hus i Vanløse og har nu boet de sidste 10 år på Indre Nørrebro.Jeg har været næstformand for LAK (HF’ernes organisation), været cykelbud og tillidsrepræsentant for cykelbudene, og aktiv i SID - senere 3F - som jeg stadig har et meget tæt forhold til.
Jeg er uddannet Arbejdsmiljøplanlægger på Teknologisk og Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse på Roskilde Universitet.
Jeg arbejder nu på 7. år som lektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor jeg også på 6. år er tillidsrepræsentant for 60 kollegaer på Institut for Ledelse og Forvaltning.
Jeg elsker at se fodbold bag målet i BK Frem med Paulis rødder, og har fulgt holdets op- og nedture fra københavnerserien til superligaen og tilbage igen. Min yndlingsfestival er Copenhell, fordi metalfans er de sødeste mennesker, der passer bedst på hinanden.
Jeg er gift med Klaus, som jeg har været sammen med i 11 år, og løber om søndagen med Spartas løbeklub.