I flere år har der været fokus på rengøringen i skoler, børnehaver og andre offentlige institutioner. Mange års besparelser har betydet, at stadig færre medarbejdere skal løfte opgaverne, og selvfølgelig er kvaliteten faldende.
Et nyt effektiviseringsforslag handler om teknologi på rengøringsområdet. Ved at overgå til mikrofiber-rengøring forestiller forvaltningen sig, at medarbejdere kan nå at rengøre væsentligt flere kvadratmeter.
I løbet af de næste to år er det tanken, at man på den måde kan frigøre op mod 24 millioner kroner.
Men problemet er, at status quo altså ikke er godt nok, når det kommer til rengøring af kommunens institutioner og skoler. Der er tværtimod behov for forbedringer.
Alene hvis man ser på toiletterne på skolerne, er der virkelig plads til forbedringer.
Undersøgelser viser 35-50% af eleverne oplever at toiletterne på skolen er ulækre.
5-10% procent af 0-4. klasse benytter ikke skolens toiletter og det samme gælder for 20% af 5-8. klasse. Det er altså betragtelige andel af eleverne, der oplever, at skoletoiletterne er for ulækre i dag, Dårlig rengøring og dårlige toiletforhold betyder, at nogle børn bevidst undgår at spise og drikke i løbet af skoledagen for at undgå eller udskyde toiletbesøg.
Det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for børnene, når de holder sig hele dagen. Det kan medføre mavesmerter, hovedpine, ubehag, og koncentrationsbesvær, og hvis eleverne f. eks. bevidst undgår at bruge skoletoiletterne, reduceres sandsynligheden desuden for, at de vasker hænder i løbet af en skoledag, og risikoen for spredning af smitsomme sygdomme øges.
Fra Enhedslistens side foreslår vi derfor, at man ved årets budgetforhandlinger bruger en del af pengene, der bliver frigjort gennem ny teknologi, på et to-årigt forsøg med bedre rengøring i skoler og daginstitutioner, hvor man samtidig undersøger, hvad det betyder for børnenes trivsel og sundhed.
Skrevet sammen med Gorm Anker Gunnarsen der også sidder i Børne- og Ungdomsudvalget
Blogger:
- Knud Holt NielsenBørne- og Ungdomsudvalget
Født: 1969
Beskæftigelse: Kommunikationsmedarbejder
Yndlingssted i København: Valbyparken
Visioner for København:
Et godt børneliv kræver kvalitet i skoler, institutioner og fritidstilbud. Børns trivsel og udvikling skal sættes i centrum. Minimumsnormeringer i daginstitutionerne og færre børn i klasserne er afgørende for større børnetrivsel. Jeg er modstander skolereformens lange skoledage og detailstyring af skolerne, og af planerne om større skolegørelse af daginstitutionerne, der disse år støbes i ministerielle taskforces.Vi skal have et grønnere København. Det kræver et opgør med den konstante leflen for store private bygherrer, hvor rådhusflertallet konsekvent giver dispensationer for kommuneplanen, hver eneste gang en byggespekulant vil have endnu tættere og endnu højere kontorhuse og dyre ejerlejligheder, som vi f.eks. har oplevet på Carlsberg og Postgrunden.
Vi har ikke brug for flere ejerlejligheder men flere lejeboliger. Der skal stilles krav om markant flere almene boliger ved nybyggeri, og oprettes et kommunalt boligselskab, så der kan bygges billigere lejeboliger. Det er afsindigt, at København er blevet så dyr at bo i, at mange af vores egne børn ikke vil kunne finde en bolig, de kan betale i deres egen fødeby, når de engang flytter hjemmefra.
Baggrund:
Jeg er far til to drenge og en pige. Aktiv i skolebestyrelse og lokaludvalg og meget mere på Vesterbro, hvor jeg har boet i 27 år.Til daglig tillidsmand for mine kolleger på min arbejdsplads, bestyrelsesmedlem i min fagforening (DM Offentlig) og medlem af bestyrelsen for Skole og Forældre København.
Jeg har været en drivende kraft i stribevis af græsrodsbevægelser og kampagner lige siden jeg var 16 år gammel. Jeg organiserede bl.a. Folkevandringen for flygtninge i efteråret 2015, forældredemonstrationerne i København mod lærerlockouten i 2013, og forældreoprøret i 2007 hvor vi stoppede Københavns Kommunes planer om at spare op mod 250 mio.,- på daginstitutionerne.