Den socialdemokratisk dominerede Kommunernes Landsforening har i foråret anerkendt, at der er en sammenhæng mellem undervisningens forberedelse og undervisningens kvalitet.
Enhedslisten vil derfor i forhandlingerne om Københavns budget 2019 satse på at sikre fagligheden i folkeskolen gennem et fokus på mere forberedelse af undervisningen. Vi ønsker, at udvide den enkelte lærers forberedelsestid med et ekstra kvarter hver dag.
Det ekstra kvarter kan findes ved at øge folkeskolernes budget med 80 millioner.
Men vi kan også finde det nødvendige kvarter ved at forkorte elevernes skoledag med en halv time om dagen.
Skoledagen er for lang og af utilstrækkelig kvalitet.
Så hvis vi ikke kan få flere penge på bordet til skolen, vil vi hellere have en kortere og bedre skoledag. Det er ikke godt for skolen, at så mange lærere underviser mere end 25 lektioner om ugen. De elever, der har mest brug for skolen, får dermed for meget tid i skolen, hvor de ikke får den nødvendige opbakning til at arbejde med det faglige stof.
Let presset på eleverne, skab lydhør og varieret undervisning, og gør tomgangstimer til kvalitetstimer. Ø vil gøre vi op med skolereformens fejlagtige antagelse om, at mere tid med voksne automatisk løser problemerne -vi vil have at eleverne får mere ud af den tid, de faktisk er i skolen.
Skolereformen har trukket teltet for hårdt ud -bardunerne er helt ude i de yderste hjørner. De sidste fire år over 15% af lærerne forladt den københavnske folkeskole hvert år. Før var tallet aldrig over 10 procent.
Så vi skal have stabiliseret skolen -og sikret kvaliteten. Også derfor skal skoledagens længde ned.
Blogger:
- Gorm Anker GunnarsenBørne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og MiljøudvalgetGorm Anker GunnarsenBørne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget
Født: 1962
Beskæftigelse: Historielærer på Christianshavns Gymnasium
Yndlingssted i København: Amager Fælled
Visioner for København:
Der er grundlæggende to mål, vi bør rette ind efter, når vi udvikler politik:For det første skal vi holde op med at ødelægge miljøet og dermed mulighederne for at have et stabilt klima, et behageligt lokalmiljø og rig og varieret kost fra vores nærområde.
Og så skal vi satse massivt på, at den opvoksende generation får de bedst mulige vilkår for leg og undervisning. Så kan de nemlig blive dygtigere end deres forgængere, og dermed også redde planeten.
Skolens undervisning skal være varieret. Mens eleverne lærer om livet i havet skal de også ud at svømme med dykkerbriller på. Mens eleverne øver sig i fagene skal de også se på problemer, som de vil kunne løse ved hjælp af matematik og sprog. Skole og lokalsamfund skal samarbejde om udvikling af praktik og projekter. Det må også indebære, at der skal være meget mere plads til at øve håndværksmæssige færdigheder og udfolde kreative fag som drama, billedkunst og musik.
Baggrund:
Siden jeg blev valgt i 2013 har jeg været skoleordfører for Enhedslisten på Rådhuset. Blandt mine særlige indsatser vil jeg fremhæve:- Sikring af en aftalt minimumsnorm for forberedelsen af skolernes undervisning.
- Indsats for et demokratisk grundlag for skolernes udvikling
- Åbning af alle skolelovens muligheder for kortere og bedre skoledag
- Udvikling af Amager Strandpark med naturcenter, parkour-anlæg, udspringsområde mv.
- Forsøg med svømmeundervisning i åbent vand og undervisning i kompostering
- Bedre organisering af byggesager på skoler
- Flytning af en planlagt skole, så den ikke kom til at ligge ved siden af Benzinøen
- Markering af 100-året for overdragelsen af Jomfruøerne til USA
Og så har jeg været aktivt bestyrelsesmedlem i Billedskolen, Center for Specialundervisning af Voksne, den Økologiske Produktionsskole og foreningen af skolebiblioteker.