TV-REDAKTØR Henrik Palle er faret i blækhuset og har i Politiken fået trykt sine frustrationer sort på hvidt. Skåret ind til benet føler redaktøren sig mobbet og chikaneret som bilejer i København, og det er alt sammen Enhedslistens skyld. På den baggrund melder han sig nu ud af den klub, som sætter krydset hos Enhedslisten, når der er valg. Årsagen er ‘ det fravær af politisk vision, der efterhånden præger biksen’.
Lad os bare få den politiske vision på plads: Enhedslisten arbejder for, at Københavns udvikling sker på bæredygtige principper. Det gælder også for trafikken. I dag lægger bilerne beslag på to tredjedele af vores fællesarealer. Og forstår jeg Henrik Palle ret, kræver han, at endnu mere af byen anvendes til at skabe problemfri parkering.
Til det må jeg bare sige; det bliver ikke med Enhedslistens stemmer. I forvejen kræver bilerne ekstremt meget plads, og vi har meget lidt at give af, hvis her også skal være plads til gående, cyklende og kollektiv trafik. Og Henrik Palle har helt ret i, at vi sætter bilerne bagerst, fordi vi foretrækker de grønne og pladsbesparende transportmidler.
TV-REDAKTØREN tager udgangspunkt i egne besværligheder med at komme rundt i byen i bil, ligesom det er tilfældet for langt størstedelen af bilisterne i myldretiden i København. I gennemsnit sidder der 1,1 person i hver bil, og hvis alle vil transportere sig sådan rundt i byen, så går trafikken i stå. Jeg anerkender, at det ikke er alle, der kan klare sig med en cykel for at få hverdagen til at hænge sammen, men jeg tror på, at vi får skabt langt bedre fremkommelighed, hvis vi investerer massivt i den kollektive trafik og fremmer delebilordninger for dem, der ikke kan vælge cyklen.
Når det er sagt, er det ikke altid nok med en gulerod.
Derfor arbejder Enhedslisten også hårdt for at få regeringen til at sætte gang i et forsøg med roadpricing, som forhåbentlig og formentlig vil kunne flytte endnu flere bilister over i grønnere og mere pladsbesparende transportformer, så de, der har brug for en bil, kan komme frem i byen og finde en fri parkeringsplads.
Det er under en tredjedel af de københavnske husstande, som har bil til rådighed – og færre end én ud af ti bruger bilen dagligt. Men bilejerskabet er meget højere end det, og stigende og undersøgelser viser, at hver fjerde bil i brokvartererne holder stille mandag til fredag. Det skyldes, at det før den nyligt indgåede budgetaftale for 2020 nærmest var gratis at have sin weekendbil stående til opbevaring i vores alle sammens fælles byrum. Hvor pladsen ellers kunne have været brugt til de bløde trafikanter, den kollektive transport og klimatilpasning og generelt mere grønt og rekreative arealer i gadebilledet.
SKAL VI OPFYLDE Henrik Palles ønsker om parkering til alle, der måtte ønske offentlig opbevaring af deres weekendbil på kommunens regning, skal vi enten asfaltere Fælledparken, eller også skal vi ned under jorden. Her koster parkeringspladserne op imod 1 million kroner pr. styk at anlægge i p-kældre.
Tyg lige lidt på det beløb.
De penge kan bruges meget bedre i København.
Det er ikke kernevelfærd at lade kommunen yde subsidier til Henrik Palles parkering, fordi han ønsker at kunne tage egen bil ud af byen til sommerhuset i Vejby. I stedet er jeg f. eks. helt med på i samarbejde med vores nabokommuner at etablere park and ride-anlæg for enden af metro og S-togslinjerne.
Hvis vi skaber bedre vilkår for bilisterne, kommer der flere af dem, og så opstår der igen trængsel og mangel på p-pladser – det har forskningen slået fast.
Det gælder både, hvis vi skaber flere parkeringspladser, udvider vejbanerne eller smider 19 milliarder efter en havnetunnel.
Den vej skal vi ikke.
Nu har den i øvrigt altid velskrivende Henrik Palle forhåbentlig et bedre grundlag at tage sin beslutning på, og jeg håber selvfølgelig stadig, at X’et bliver sat ved Ø, når det om et par år igen er tid til kommunalvalg i København. Ellers er jeg bange for, at han får svært ved at finde et parti at sætte sit kryds ved i København, da partierne til venstre for midten efterhånden alle sammen bakker op om Enhedslistens politik på dette område, hvilket også ses tydeligt i det nyligt vedtagne budget for 2020.
Hvis vi skaber bedre vilkår for bilisterne, kommer der flere af dem, og så opstår der igen trængsel og mangel på p-pladser – det har forskningen slået fast.
Trykt i Politiken 9/11-2019
Blogger:
- Ninna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og MiljøudvalgetNinna Hedeager OlsenTeknik- og Miljøborgmester, Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget
Født: 1980
Beskæftigelse: Teknik- og miljøborgmester
Yndlingssted i København: Assistenskirkegården
Visioner for København:
Jeg brænder for beskæftigelsesområdet i København. Jeg har gennem hele mit liv og uddannelse arbejde med fagbevægelsen. Jeg synes at kampen for ordentlig løn og ansættelsesforhold er super spændende og vigtig. Det gælder også arbejdsmiljøet for syge og arbejdsløse i kommunens beskæftigelsessystem.Gennem 3 ½ år i Beskæftigelses- og integrationsudvalget har jeg set hvordan syge og arbejdsløse bliver behandlet. Myten om at kontanthjælp er en midlertidig ydelse skal aflives, så længe at syge borgere, der ikke kan få tildelt førtidspension eller et fleksjob, bliver parkeret på kontakthjælp.
København skal være en by, hvor der er plads til de mange. Under 10% af københavnerne bruger bilen som primært transportmiddel. Ved at give mindre plads til bilerne kan vi give mere plads til dem der bruger byen mest – cykler, gåede og offentlig transport – samt flere pladser og grønne åndehuller. Lige før, jeg kom i borgerrepræsentationen for 3 ½ år siden, var jeg aktiv i gruppen ”Sikker Rantzausgade”, som kæmpede for af Danmarks farligste gade skulle blive mere sikker ved at give mere plads til dem der bruger gaden mest – de bløde trafikanter.
København skal flytte beslutningerne udenfor rådhuset. Jeg har - før jeg kom i Borgerrepræsentationen - været aktiv i medborgerhusbestyrelser, bevar Sjællandsgade bad og andre dele af nærdemokratiet, hvor jeg har kæmpet for, at os der bruger byen og de kommunale institutioner, skal kunne bestemme over og styre de kommunale institutioner uden indblanding og topstyring fra politikerne. Det mener jeg stadig nu hvor jeg selv er blevet en af politikerne.
Baggrund:
Jeg flyttede til København som 20-årig og har boet på Vesterbro, eget en niendedel af et hus i Vanløse og har nu boet de sidste 10 år på Indre Nørrebro.Jeg har været næstformand for LAK (HF’ernes organisation), været cykelbud og tillidsrepræsentant for cykelbudene, og aktiv i SID - senere 3F - som jeg stadig har et meget tæt forhold til.
Jeg er uddannet Arbejdsmiljøplanlægger på Teknologisk og Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse på Roskilde Universitet.
Jeg arbejder nu på 7. år som lektor på Professionshøjskolen Metropol, hvor jeg også på 6. år er tillidsrepræsentant for 60 kollegaer på Institut for Ledelse og Forvaltning.
Jeg elsker at se fodbold bag målet i BK Frem med Paulis rødder, og har fulgt holdets op- og nedture fra københavnerserien til superligaen og tilbage igen. Min yndlingsfestival er Copenhell, fordi metalfans er de sødeste mennesker, der passer bedst på hinanden.
Jeg er gift med Klaus, som jeg har været sammen med i 11 år, og løber om søndagen med Spartas løbeklub.